Josefines bondegård

Editors choice

"Josefines Bondegård" er et undervisningsmateriale med udgangspunkt i en dokumentarserie som består af 7 film af 15 minutters varighed pr. afsnit.

Hovedpersonen er den 7-årige Josefine, som bor sammen med hele sin familie; mor, far, storebrødre, storesøster, morfar og mormor på en bondegård i Ryslinge på Fyn. Familien vil gerne være 100 % selvforsynende, og derfor oplever Josefine meget, som andre børn ikke oplever. Der skal laves mudderpøl til de nye smågrise, den nyfødte ged skal have sutteflaske, og kaninerne skal slagtes. Livet blandt dyrene på bondegården er fuld af spændende oplevelser, og Josefine møder hverdagen med liv og død med åben pande og lyst sind. Således kan de tematikker, der behandles i "Josefines Bondegård" give afsæt til tanker og samtaler i klasseværelset om ellers abstrakte begreber som dyreetik, dyrevelfærd, økologi og bæredygtighed og liv, død og forplantning - temaer, man ellers ikke umiddelbart ville give sig i kast med.

Ressourcer

Relaterede læremidler

No items found.