Kampen om klimaet
Verden står overfor store klimaudfordringer og klodens gennemsnitstemperatur må ikke stige med mere end 2 grader ifølge Paris-aftalen. Der er derfor kaldt til topmøde i EU, hvor medlemslandenes ledere er samlet for at vedtage nye klimamål for år 2030. Hvordan kan EU-landene finde fælles fodslag i klimaspørgsmålet? Hvordan kan man tackle individuelle landes udfordringer i forhold til at mindske udledningen af CO2? Hvordan forsøger forskere, interesseorganisationer og pressen at påvirke den politiske beslutningsproces?
I rollespillet "Kampen om klimaet" lærer eleverne at argumentere for et synspunkt, danne alliancer og indgå kompromisser. De træner en lang række kompetencemål og bevæger sig igennem store dele af det obligatoriske stof i samfundsfag og de naturvidenskabelige fag, særligt i forhold til internationale forhold, politik, økonomi, bæredygtighed og klima.
Rollespillet vækker elevernes nysgerrighed på samfundsfaglige problemstillinger ved at få dem til at overveje, diskutere og forhandle sig frem til løsninger på en række udfordringer.
Det optimale antal deltagere er 60-80 elever, men spillet kan skaleres til 55-100 deltagere.
Passer sammen med
Udarbejdet af
Klassetrin
Type
Besøg i klassen
Lokation
Varighed
6.0
lektioner
Tags
Ressourcer