Online

vi anbefaler
Undervisningsforløb om børn og unges rettigheder og trivsel på nettet og sociale medier

I et stadigt mere digitaliseret samfund er der behov for at styrke børn og unges digitale trivsel og kendskab til egne rettigheder på nettet og sociale medier. Undervisningsforløbet "Online" har til formål at fremme elevernes trivsel online samt udvikle og styrke elevernes kompetencer, så de bliver i stand til at forholde sig reflekteret, kritisk og handlingsorienteret til det, de møder, oplever og gør på nettet og de sociale medier.

Forløbet sætter fokus på, hvordan børn og unges online hverdagsliv påvirker forholdet mellem, hvad der er privat, og hvad der er offentligt, for eksempel når det gælder deling af billeder, grænser, selvfremstilling og at skabe relationer på de sociale platforme.

Øvelserne i forløbet lægger op til, at eleverne undersøger problemer og dilemmaer online, reflekterer over konkrete online-tematikker i relation til grænser, køn, krop, seksualitet og trivsel samt diskuterer handlemuligheder i forhold til relevante dilemmaer og problemstillinger, de kan møde online.

Indgår i temaet

Online

Se tema

Relaterede læremidler

Få adgang til det hele

Prøv den fulde adgang til Forstå.dk og følg dine favorit organistationer og saml de bedste læremidler til din undervisning.