Sport og spinat

vi anbefaler
Planlæg et undervisningsforløb om sundhed. Her finder du bl.a. ideer til, hvordan eleverne kan teste deres kroppe, og hvordan de kan se deres uvaner efter i sømmene.

Materialet indeholder ideer til, hvordan I – hjemme på skolen – kan teste jeres kroppe. Der er også ideer til, hvordan eleverne kan se deres vaner og uvaner efter i kortene. Ambitionen har været at gøre emnet nærværende og vedkommende. Men det gør det også følsomt.

For med nærheden kommer der samtidig fokus på ting, som nogle elever har det svært med. Det kan føles pinligt at snakke om vægt eller madvaner, hvis man selv er for tyk – eller for tynd. Og det kan være svært at afprøve forskellige idrætslege og -øvelser, hvis man ikke er så motorisk stærk. Det stiller krav til dig som lærer om at skabe nogle gode rammer for eleverne, hvori der er den nødvendige tryghed, åbenhed og tillid, før I kaster jer ud i aktiviteterne. Til gengæld rummer materialet også mulighed for at sætte fokus på de styrker, som udsatte elever kan have. Måske er klassens tykke pige også den stærkeste. Og måske er klassens lille dreng den hurtigste. Forhåbentlig åbner materialet også mulighed for at få nogle gode snakke om forskellighed og om, hvorfor vi er forskellige. Om arv og miljø og om at vi hver især er herrer over meget men ikke det hele. Og om hvor fantastisk det i grunden er, at vi på én og samme tid kan være så forskellige og så ens.

Indgår i temaet

Sundhed

Se tema

Relaterede læremidler

Få adgang til det hele

Prøv den fulde adgang til Forstå.dk og følg dine favorit organistationer og saml de bedste læremidler til din undervisning.