Hvad er madspild? Hvilken betydning har vores overforbrug af fødevarer for klimaet? Og hvad kan vi selv gøre for at reducere madspild? Med materialerne fra temaet Madspild, underviser du ikke bare dine elever i madspild - du hjælper dem også til selv at kunne deltage aktivt i kampen mod klimaforandringerne.
Vi har et stort forbrug i Danmark – jo mere gang der er i økonomien, jo mere affald producerer vi. Få dine elever til at reflektere over affald, ressourcer og genanvendelse med materialerne fra temaet Affald og genanvendelse.
Børn og unge bombarderes med information om klimaforandringer og energikrise. Klæd dine elever på til at forholde sig løsningsorienteret til fremtidens klimaudfordringer med undervisningsmaterialerne fra temaet Fremtidens ressourcer.
Modeindustrien sætter et af de allerstørste negative aftryk på klimaet. I temaet Tøj og klima kan du give dine elever indsigt i sammenhængen mellem overforbrug, tøjindustri og klima, og lære dem om deres eget forbrug og de konsekvenser det kan medføre.
Jordens klima er under pres, og vi mærker allerede de første konsekvenser i form af fx naturkatastrofer, ekstreme vejrforhold og styrtdykkende biodiversitet. I temaet De store forandringer finder du undervisningsmaterialer om klimaforandringer, om de konsekvenser vi allerede ser og om den fremtid, vi forventer at gå i møde. Ved at oplyse børn og unge om klimaforandringer, klæder vi dem på til at navigere i en klimaudfordret fremtid.